tirsdag den 9. september 2008

Bog, film og musik til anbefaling

For nylig har jeg stiftet bekendtskab med en ny bog, en film og en sang, som jeg lige synes, skal deles med andre.

Bogen: Dykkerklokken og Sommerfuglen - af Jean-Dominique Bauby

I 1995 fik franske Jean-Dominique Bauby (tidl. redaktør for det franske magasin "Elle") et voldsomt slagtilfælde, som lagde ham i koma i en måned. Da han vågnede, led han af "locked-in syndrome", som havde gjort ham lam i hele kroppen - lige bortset fra venstre øje, som han kunne blinke med.

Ved at blinke kunne han kommunikere med folk og beskrive sine tanker og følelser, og ved at blinke dikterede han "Le Scaphandre et le Papillon" ("Dykkerklokken og Sommerfuglen"), som blev til en selvbiografi og en skildring af hans opfattelse af lidelsen.

Bogen er meget gribende og livsbekræftende og bør, efter min mening, læses af alle. Den er også filmatiseret (jeg har dog ikke set filmen endnu), hvis man er mere til dét. =)

Jean-Dominique Bauby døde i øvrigt en uge efter bogens udgivelse.



Filmen: Donnie Darko - skrevet og instrueret af Richard Kelly

Jeg så denne film ved et tilfælde, da jeg zappede rundt på fjernsynet, og blev straks grebet af den, selvom jeg kun så slutningen. Det fik mig til straks at bestille filmen, så jeg kunne se det hele af den.

Den handler i korte træk om teenageren Donnie Darko, som har en skizofren lidelse, der får ham til at se "Frank" (en mand i et kaninkostume). Frank fortæller Donnie, at Verden går under om 28 dage, og får ham i øvrigt til at udøve vandalisme på skolen og brænde hykleren Jim Cunninghams hus ned.

Filmen handler om rigtig mange ting. Blandt andet - tror jeg - om hvordan vi forholder os til de ting, der sker i verden, om tidsrejser og parellelle (ustabile?) universer, og om at ofre sig for at opretholde den store sammenhæng i alt. Men det er nok meget individuelt, hvad man uddrager af den film.

Så hvis du ikke har set den, er mit råd: se den, og se den så igen. =)


http://www.imdb.com/title/tt0246578

Sangen: Trains - af Porcupine Tree

En meget smuk og melankolsk sang med en meget dyb tekst.

Bare soloerne eller den måde, dens takt varierer mellem 4/4 og 3/4 på, gør den bestemt værd at høre.

Det er en af mine absolutte yndlingssange, og jeg kan vist ikke skrive meget mere, som kan leve op til den.

Det engelske, psykedeliske, progressive rockband Porcupine Tree (som er blevet kaldt Englands bedst holdte hemmelighed) har i øvrigt skrevet 100 andre sange, som også er fantastiske. =)

Ingen kommentarer:

 
Toby på 46h